Rifbjerg – nu også på arabisk
Dato: 9. december 2009

Det er velkendt i Danmark, at Klaus Rifbjerg er en meget flittig forfatter. Det kommer de arabisktalende lande måske også til at opleve nu. For første gang er de arabiske rettigheder til en af hans bøger nemlig blevet solgt. Det drejer sig om romanen Billedet fra 1999, som det egyptiske forlag Tanany Book Services har købt rettighederne til.

I mange andre lande har læserne allerede et godt kendskab til Klaus Rifbjergs forfatterskab. Hans bøger er udkommet i over 17 lande – herunder Rusland, Albanien, USA, Frankrig, Tyskland, Italien og Polen.

Gyldendal Group Agency oplever en løbende efterspørgsel efter Klaus Rifbjergs titler, og det resulterer typisk i 2-4 salg om året til udenlandske forlag. Senest er prosastykkerne 70 epifanier fra 2001 udkommet i Spanien. Knastørre digte fra 2006 er udgivet i Tyskland, mens det franske forlag Circé har købt vintereventyret Nansen og Johansen (2002).

Klaus Rifbjerg debuterede i 1956, og siden da har han udgivet omkring 175 bogtitler. På Gyldendal er senest udkommet romanen Dagstelegrafen, der er fra oktober 2009.

Med venlig hilsen

Gyldendal

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail